ERP system

Mangler din virksomhed overblik over forretning og ressourcer, og ønsker du en løsning tilpasset dine specifikke ønsker og behov? Vision Data står klar med implementeringen af ERP-systemet Microsoft Dynamics NAV.

Vision Data tilbyder implementering af Microsoft Dynamics NAV baseret på projektmodellen Sure Step, som sikrer at implementeringen sker effektivt og professionelt. En af vores kompetente og erfarne konsulenter vil sikre at du som kunde får en tilpasset løsning som passer præcist til dine ønsker og behov. Denne konsulent vil desuden være med i hele forløbet, lige fra de indledende samtaler og implementering, til efterfølgende rådgivning og vedligeholdelse. 

Implementeringsfasen kan variere alt efter dig og din virksomheds specifikke behov og krav. Men følgende trin giver en god fornemmelse for hvad implementeringen resulterer i fra start til slut: 

  1. Nøjagtige estimater over omkostninger og tidsforbrug
  2. Foregribelse og minimering af fremtidige omkostninger
  3. Transformation af systemkrav til procesbehov
  4. Minimering af afbrydelser i den daglige forretningsgangimplementering af NAV
  5. Styre og holde projektet på sporet
  6. Grundig uddannelse af brugere
  7. Test af det nye ERP-system
  8. Hurtig og effektiv support
  9. Opnåelse af investeringsafkast

Implementeringen af et ERP-system kræver ressourcer, og derfor kan det være fordelagtigt for dig og din virksomhed at planlægge en klar strategi for hvornår og hvordan i ønsker implementeringen skal foregå. Følgende er gode råd til hvordan du og din virksomhed kan sikre at implementeringen af et ERP-system forløber gnidningsløst:implementering af NAV

  • Timing er essentielt - alloker de nødvendige ressourcer til implementeringen
  • Gør ROI en del af strategien
  • Inkluder din Microsoft partner i virksomhedens specifikke branche, udfordringer, behov og krav
  • Definer målene for ERP-løsningen og evaluer i forhold til virksomhedens mål
  • Få overblik over omkostningerne
  • Dan ét effektivt projektteam fra alle berørte forretningsdivisioner ifm. implementeringen
  • Forbered den rette uddannelse af brugerne fx. i samarbejde med din Microsoft partner
  • Planlæg datamigrering af nuværende data
  • Evaluer løbende

 

Læs mere om fordelene ved et ERP system her

 

Udvikling

Hos Vision Data kan du få lavet forskellige tilretninger, udvidelser, rapporter og lignende i Microsoft Dynamics NAV. 

Hos Vision Data har vi siden 1996 udviklet en masse viden og erfaringer inden for Microsoft Dynamics NAV (Navision), specielt inden for produktion- og lagerstyring. Denne omfattende viden udspringer bla. i vores tillægsmoduler, som alle er fuldt integrerede standard løsninger til Dynamics NAV. Vi ønsker altid at være en attraktiv samarbejdspartner med de bedste løsninger for vores kunder inden for de områder vi ved mest om, og derfor ved vi også at Microsoft Dynamics NAV ofte kan konfigureres således at kundens unikke krav til eksempel forretningsgange, administration og økonomistyring kan imødekommes og skræddersyes. 

Derfor har vi også fokus på at udnytte standardsystemet optimalt og derfor kun få det tilpasset med tillægsmoduler og løsninger, hvis det skaber værdi for kunden. Nogle af disse tillægsmoduler og løsninger "overlapper" standardløsningerne i Microsoft Dynamics NAV, og derfor skal man overveje følgende:tilretninger og udvikling i dynamics nav

  • Hvilken løsning dækker behovet bedst hos din virksomhed?
  • Hvad er prisen og ydelsen på standardløsningen i forhold til vores tillægsløsning?
  • Understøtter standardløsningens funktionalitet din virksomheds forretningsgang?

Vision Data har udviklet tillægsløsninger inden for flere områder, herunder:

Udviklingen og den løbende vedligeholdelse af løsningerne foretages således, at ændringer i Dynamics NAV minimeres. Dog således at du og din virksomhed får en oplevelse af et system, der er fuldt integreret og som understøtter virksomhedens forretningsgang. I samarbejde med brugerne sker der en løbende udvikling af løsningerne, og funktionaliteten i modulerne udvides hele tiden. Der gives automatisk adgang til nye funktioner gennem opdateringer. 

 

Konvertering

Ønsker du at konvertere fra en tidligere version eller et andet system til det nyeste Microsoft Dynamics NAV eller C5 2014+? Vi rådgiver virksomheder i konvertering og opdatering til Dynamics NAV fra f.eks. Concorde, C5, XAL, Navigator, AS400 etc.

Hos Vision Data har vi i mange år hjulpet virksomheder med at konvertere til Microsoft Dynamics NAV. Vi har konverteret mange forskellige systemer, herunder både Unix, Mainframe og PC-baserede systemer, til handels- og produktionsvirksomheder.

Begrundelsen for konvertering eller opgradering til Microsoft Dynamics NAV kan være ønsket om nye faciliteter, fremtidssikring af ERP-system og bedre brugergrænseflade eller noget helt andet. Det vejer ofte tungt, at Microsoft Dynamics NAV er et system der supporteres af rigtig mange forhandlere i Danmark, og at der er rigtigt mange moduler derude, som muligør at løsningen kan skræddersyes til virksomhedens behov.

Vi får ofte stillet spørgsmålet: Hvad skal man konvertere? I princippet kan alt konverteres, men det er ikke altid hensigtsmæssigt. Ved vurderingen af hvad der skal konverteres bør man overveje:konvertering til Dynamics NAV.jpg

  •  Ressourceindsats
  •  Efterfølgende oprydning i data
  •  Risiko for konverteringsfejl
  •  Fejl i gamle data
  •  Fremtidig forretningsgang

Vi rådgiver i den konkrete situation hvorvidt, og i hvilket omfang, man skal konvertere det eksisterende datasæt.

Står man over for at skulle konvertere fra en Microsoft løsning til en anden, findes der som regel konverteringsværktøjer der sørger for at få alle data korrekt overført fra det ene til det andet system. Dette gælder f.eks. hvis du ønsker at konvertere fra Concorde XAL, AS400 eller C5 til Dynamics NAV, eller fra Navigator samt DOS Navision til Microsoft Dynamics NAV.

Når vi gennemfører en konvertering til Microsoft Dynamics NAV foretager vi altid minimum én testkonvertering som installeres i virksomheden og som danner grundlag for:Dynamics NAV logo

  • Test af ny funktionalitet
  • Uddannelse af brugere
  • Drejebog til driftskonverteringen
  • Udarbejdelse af intern proceduredokumentation 

Når testkonverteringen gennemføres udarbejdes en drejebog for når der skal konverteres til driftssystem. Dette sikrer, at den endelige konvertering kommer til at forløbe hurtigt og smertefrit.

Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte os.