Når vi rådgiver om lagerstyring, bliver vi ofte spurgt om stregkoder. Hvordan fungerer en stregkode. Hvilke stregkoder kan man bruge. Hvad skal man være opmærksom på ved valg af en stregkode.
En stregkode er en systematisk måde at vise informationer, som efterfølgende kan aflæses og fortolkes mekanisk.
Der findes 1D og 2D stregkoder. Den mest udbredte er 1D stregkoden. Det er f.eks. den der anvendes i detailhandlen til varemærkning. 2D stregkoder anvendes også. De anvendes ofte til at hente Apps. 2D stregkoder kan indeholde mange informationer. F.eks. billeder. I beskrivelsen her er det underforstået at det er 1D stregkoder som også er den mest udbredte både i detailhandlen og til lagerstyring.
Stregkoder kan indeholde mere end én information. Det kan f.eks. være Vægt, Lot nummer, Serienummer, Udløbsdato. Der er mere end 100 standarder. Denne type af stregkode kaldes ofte for en informationsbærende stregkode. En stregkode kan også blot indeholde én information f.eks. et varenummer eller ordrenummer.
Fælles for alle stregkoder er, at de kan aflæses mekanisk af en læseenhed, F.eks. en stregkodescanner tilsluttet en PC eller en håndholdt stregkodescanner.
Læsningen sker typisk ved at skyde en læsestråle på stregkoden som reflekterer stregkoden tilbage til et læsehoved som fortolker og omformer koden til forståelige tegn.
For at gøre læsningen af en stregkode sikker, indeholder den ofte et tegn for start af stregkoden, og et tegn for slutningen af stregkoden. Andre stregkoder indeholder et checkciffer, som typisk er det sidste tegn i stregkoden. Et checkciffer er beregnet ud fra de øvrige tal i stregkoden. Der skal være overensstemmelse mellem hvad der står i stregkoden og det beregnede checkciffer.
Ved at anvende stregkoder med checkciffer, får man en meget sikker læsning af informationerne da læseenheden selv beregner checkcifferet ud fra de samme regneregler, og sammenholder det med det checkciffer der står i stregkoden. Stemmer det beregnede checkciffer ikke, kan stregkoden ikke læses.
Anvendelser stregkoder
Stregkoder anvendes rigtig mange steder. Det mest udbredte sted, er nok detailhandelen hvor alle varer har en stregkode. Her anvendes typisk EAN 13 (European Article Number med 13 cifre) eller EAN 8 stregkoden.
Ud over opmærkning af virksomhedens varer, anvendes stregkoder internt i virksomheden på f.eks. lageret. Her anvendes stregkoder til at identificere lagerets lokationer og placeringer.
Virksomheder anvender også ofte stregkoder til at identificere et vareparti og give oplysninger til speditører og fragtmænd. Stregkoden er ofte placeret på en label sat på en palle og indeholder flere informationer end blot varenummer. Stregkoden på pallelabels er typisk en EAN 128 stregkode.
EAN 128 stregkoden er Et eksempel på en informationsbærende stregkode med flere informationer i samme stregkode.
Typer af stregkoder
Der findes mange forskellige stregkoder. Hvilken man skal anvende, afhænger af hvad og hvor stregkoden skal anvendes. Du kan opdele stregkoder i 3 typer.
Stregkoder der kun kan indeholde tal. Nogle af de første stregkoder var kun tal. F.eks. Interleave 2 of 5.
Stregkoder der kun indeholder tal, har den fordel at de fylder ganske lidt. Det vil sige, at man kan lave meget små stregkoder, der stadig er god læsbarhed på. Har man ikke meget plads at skrive stregkoden på, og kan man nøjes med tal, er denne type stregkode et godt bud.
Har man også behov for at udskrive bogstaver, skal man bruge en fuld ASCII stregkode. Fuld ASCII stregkoder kan håndtere både tal og bogstaver. Et eksempel på sådan en stregkode er CODE39 stregkoden. Den kan håndtere både tal og bogstaver – dog ikke tegn som f.eks. ÆØÅ.
Stregkoden er ofte anvendt internt til F.eks. markering af hyldeforkanter, og til udskrivning af stregkoder på pluksedler.
Stregkoder der indeholder informationer. F.eks. en EAN 128 eller en EAN 13 stregkode. De stregkoder indeholder informationer til kunder og leverandører, hvorfor der også er krav til hvad koden må indeholde samt udseende. Endelig er det nødvendigt med internationale regler for at gøre stregkoden entydig på tværs af landegrænser.
En EAN 13 stregkode er en international standard for et varenummer. De 2 første cifre er landet f.eks. 57 for Danmark. De næste 5 er markedsførernummeret eller firmaet. De næste 5 er firmaets eget forløbende nummer til identifikation af varen. Sidste ciffer er et kontrolciffer. Har man behov for mere end 100.000 varenumre kan man få et ekstra markedsførernummer. Køb at markedsførernummer sker gennem firmaet GS1 Danmark, som er det firma i Danmark der styrer hvilke firmaer der har hvilke markedsførernumre.
EAN 13 stregkoden er en meget sikker stregkode, da udseendet af det enkelte ciffer afhænger af de cifre der står omkring. Endelig anvendes der som regel et kontrolciffer. Stemmer beregningen ikke med det skanneren beregner kan stregkoden ikke læses.
EAN 128 stregkoden kan indeholde både tal og bogstaver. Stregkoden indeholder typisk informationer om varen og dens beskaffenhed. Samt informationer om forsendelsen.
Typisk anvendes EAN 128 stregkoden på pallelabels, hvor der kan sidde flere stregkoder med flere informationer på samme label.
Hver information f.eks. Vægt, Lot nummer, Holdbarhed, EAN 13 varenummeret identificeres med en kode(AI). Der er internationalt vedtagne koder for de forskellige informationer. F.eks. står AI 10 for varens Lot nummer. AI 00 er varepartiets SSCC kode osv.
Under EAN 128 stregkoden står der typisk hvilke AI’er denne indeholder. De vises i en parentes.
Fordele ved stregkoder
Fordelen ved anvendelsen af stregkoder er hastighed og sikkerhed i læsningen. Hvis man f.eks. ønsker at registrere serienumre og eller lagerstyre på 
forskellige lokationer og placeringer så er det langt mere effektiv og sikkert, at læse stregkoder end ved selv at indtaste oplysningerne. Man kan sammenligne en stregkode med en tastaturmakro. Læseren på scanneren finder ud af hvad der står i stregkoden og sender det som tastetryk til keyboardet på den Pc’er eller håndholdte skanner som læser stregkoden.
Ofte opfordrer kunder, til at foretage opmærkning med stregkoder som kunne igen anvendes ved modtagelse og lagring på deres lager.
Udskriv egne labels
Udskrivning af stregkoder kan foretages via specielle labelprogrammer. Der findes mange forskellige labelprogrammer, nogle er gratis andre skal man betale for. Fælles for de fleste labelprogrammer er at man kan designe en label, gemme layoutet og så efterfølgende printe f.eks. varelabel fra programmet. Ulempen ved den printform er at virksomhedens varebase ofte ligger et andet sted, f.eks. i virksomhedens ERP system. Print af labels vil som regel ske i forbindelse med at man foretager varemodtagelse og eller forsendelse af varer.
Vision Data er forhandler af Microsoft Dynamics NAV og har lavet muligheden for print af labels med stregkoder direkte fra Dynamics NAV. Du kan printe CODE39, EAN 13 og EAN 128 stregkoder fra Dynamics NAV’ Købs- og Salgsordremodul.
Afhængig af hvad stregkoden skal anvendes til, kan du vælge at printe via en laserprinter eller en Labelprinter. Skal man have printet mange labels på én gang, f.eks. til hyldeforkanter, er laserprinteren det bedste alternativ. Den er hurtigere, og skriver med meget højere opløsning. Du kan få selvklæbende labels på A4 ark til laserprintere. Arkene er coatet med plast så man får en meget slidstærk og holdbar label og stregkode.
Er det labels i små serier, anvendes en labelprinter. Den kan du opsætte i et netværk som en hvilken som helst anden netværksprinter. Det skal være en rigtig netværksprinter med indbygget netkort. Labelprintere koblet direkte på Pc’ens printport og delt i netværket er ikke optimal, og giver ofte problemer specielt når labellayout skal designes og virke alle steder i netværket.
Valg af label til labelprintere afhænger at hvad labelen skal bruges til. Har labelen kort levetid f.eks. en pallelabel skal man vælge en termolabel. Termolabels fungerer ved, at labelen opvarmes de steder hvor skriften skal være. Ved opvarmning springer små blækdråber i papiret og farver det. Et eksempel på sådan en printform er en Bon fra Supermarkedet. Den er ok at se på, men efter en tid blegner den eller bliver mørk. Man kan altid se om en label er en termolabel. Varmer man den bliver den helt sort. Udsættes labelen for lys og eller varme, bliver levetiden derfor væsentlig kortere.
Skal labelen holde i længere tid, skal det være en termotransfer label. Enten med farvebånd eller med samme teknologi som en laserprinter. Denne type af labels kan modsat termolabelen også printe i flere farver. Det er et krav til visse typer af opmærkning.
Afhængig af krav til hastighed og kvalitet, koster en labelprinter fra 4.500,- til over 20.000,-. Kan man holde den maksimale bredde på labelen til 10 cm, er udvalget meget bredt. Bredere end 10 cm er udvalget mindre og i den dyre ende.
Krav til placering af stregkoder
Du kan udskrive stregkoder fra Microsoft Dynamics NAV ved hjælp af en TrueType Font. Bemærk her at TrueType fonte normalt er fuldstændig skalerbare. Det er en stregkodefont ikke! Dette skyldes at der skal være en bestemt forhold mellem de mørke og lyse områder i en stregkode, for at der er god læsbarhed på stregkoden. Endelig skal der være luft før og efter stregkoden. Det kaldes stregkodens Quiet Zone. Den zone skal være der for ikke at forvirre stregkodelæseren. Typisk skal denne være minimum 3 mm afhængig af størrelsen på stregkoden.
Du kan altid printe din stregkode og skanne den ind. Du kan nu få testet stregkoden hos en forhandler at labelprintere. Er labelen til internt brug er det nemmeste at printe nogle stykker og så teste dem med en tastaturskanner. Fanger den med det samme stregkoden og er det korrekt det der kommer ud af læsningen? Hvis du selv laver dine egne pallelabels skal du være opmærksom på at de fleste kunder vil kræve en godkendelse at labelen inklusive stregkoder. Dansk Supermarked, Coop mv. godkender ikke hvad som helst. Der er visse kvalitetskrav. Det samme gælder fragtlabels.
For mere information kontakt os og få personlig rådgivning på tlf.: +45 70 20 44 22 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
